UGANDA HONEYMOON, PART II

QUEEN ELIZABETH NATIONALPARK & LION TRACKING

Off we go! Videre til Queen Elizabeth Nationalpark. Blot et par timer syd for Kibale Forest ligger Queen Elizabeth Nationalpark. Endnu et nyt sted for mig. Vi spiste frokost på Elephant Plains. En lækker lodge med udsigt til parken. Jeg var spændt på at opleve forskellen mellem Murchison Falls og Queen Elizabeth, da det uden tvivl er de mest populære safari-destinationer i Uganda. Og det startede godt, da vi allerede på vej til parken blev mødt af en stor flok elefanter, som stod og spiste af de små buske ved siden af vejen. Vi var på vej til at køre på game drive i parken, som satte os i helt andre omgivelser, end dem vi lige var kommet fra. Her fik vi også nogle dramatiske billeder af savannen i en flot kontrast til en mørkegrå himmel, hvor man i horisonten kunne begynde at spotte lyn og regn. Vi kørte dermed langsomt tilbage til vores lodge, inden regnen nåede vores sted. 

Næste morgen ventede der en oplevelse, som blev en af de bedste naturoplevelser jeg hidtil har fået. Vi skulle nemlig på det såkaldte “Lion Experience”  med lokal dyrlæge.
Det gav os lov til at køre “off road” og tracke de store katte i området med dyrlægens tracking-udstyr. Efter konflikter mellem parkens rovdyr og de nærliggende landsbyer, som desværre har resulteret i et stort tab af løver, har Uganda Wildlife Authority (UWA)  i samarbejde med Wildlife Conservation Society (WCS) skabt et løve-overvågningsprojekt, hvor løver og leoparder bliver tracket af lokale dyrlæger med et mål om at beskytte og øge deres bestand. For en passioneret dyreelsker og dyrevelfærds aktivist som mig, var jeg altså lige i mit rette element. Udover at jeg elsker at være en del i og støtte et vigtigt projekt som dette, så gav det os også muligheden for at se løver og én leoparder i helt rolige omgivelser, hvor vores safari bil var den eneste bil til stede, da de befandt sig et godt stykke væk fra de markerede veje. 

Samme dag skulle vi ud og sejle på Kazinga Kanalen, der forbinder Edward søen og George søen – og sikke en natur. Det bragte minderne helt frem fra Botswana, fra dengang vi var ude og sejle på chobe floden. Det kunne nemlig sammenlignes på mange måder. Begge steder har et mangfoldigt fugleliv, hvor vi denne gang så forskellige kingfishers, den afrikanske fiskeørn og fiskehejrer, og vandglade dyr som krokodiller og store grupper af flodheste. Selv bøflerne kølede sig af, hvor vandet er lavest nær bredden.I horisonten fik vi øje på elefanter, som satte os i denne retning for at få et nærmere kig, inden de forsvandt igen i buskene.

Vi tilbragte kun én enkelt nat i Queen Elizabeth, som jeg til andre rejsende ikke vil anbefale, da det begrænser tiden til aktiviteter. Vi havde for eksempel ikke tid til at besøge det nærliggende Katwe Salt Lake, som i sig selv er en imponerende naturoplevelse, men giver også en historisk fortælling om landets salthandel. 

ISHASHA SEKTOR & SANCTUARY GORILLA FOREST CAMP

Det har vi tilgode til en anden gang, for nu satte vi endelig kursen mod Bwindi Impenetrabel Forest med et en-route game drive i den sydlige del af Queen Elizabeth, kaldet Ishasha Sektoren. Vi kom for at opleve de træklatrende løver, der er kendt for at være i området på grund af sine store figentræer, vis grene er stærke nok til at kunne bære på en kat i denne størrelse. Chancerne var små, da vi blot havde et par timer, inden vi skulle fortsætte videre til Bwindi for at ankomme inden solnedgang. Heldigvis vidste Ronald lige præcis, hvor vi skulle lede, da løver generelt er ret territorium præget. Så selvom der var mange figentræer i parken, så har løverne deres helt eget favorit træ.
Og ganske rigtigt, her lå der så to fuldvoksne hanløver helt oppe i træet. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da synet var så surrealistisk. Det er jo ofte leoparder, man leder efter i træer, og som man ser fra det perspektiv. Så at der lige pludselig var to enorme hanløver var helt mærkværdigt. Heldet var virkelig med os og med den succesfulde start på dagen, havde vi tid til at besøge et par lodges i dette område også. Det er nemlig sjældent, at man lige rammer det rigtige tidspunkt, og finder løverne i træet på ét enkelt game drive. Så hvis det er en oplevelser, man er ude efter, anbefaler vi altid, at man tilføjer en nat i Ishasha sektoren også. På den måde kan man prøve lykken tre gange med to morgen game drives og et eftermiddag game drive.

Vi spiste frokost på en af de to lodges, vi besøgte og kunne nu med høj tilfredsstillelse forlade Queen Elizabeth og se frem til næste stop. Efter et par timers kørsel var vi omgivet af vulkan landskabet og den frodige jungle, der grænser op til det lokale landbrug af bl.a. kaffe og te plantager. Vi kørte gennem flere små landsbyer og ankom til sidst til Buhoma, hvor vi skulle tilbringe de næste 4 dage. Eller rettere sagt, lige ved siden af. Vores næste ophold ligger nemlig inde i selve Bwindi Impenetrabel Forest, som en af de eneste camps. Så ved ankomst til Buhoma fortsatte vi derfor videre til Bwindis gate, og inde længe stod vi på Sanctuary Gorilla Forest Camp – en lille og luksuriøs camp med bare 10 telte. Teltene ligger isoleret fra hinanden, og alle telte har sin egen private terrasse, hvorfra man kan nyde den betagende udsigt til junglen. Med campens lokation i Bwindi var det heller ikke unormalt, at en gorilla familie kom forbi. Faktisk viste en af campens personale os en 2 dages gammel video af en gorilla, der var på vej ind til spiseområdet. Efter solnedgang og en slapper i vores ensuite camp, satte vi os ned til det tændte bål, hvor en musiker spillede og sang på sit lokale instrument. Der sad vi og lyttede til lokale rytmer i Bwindis regnskov og blev helt forblændet af det orange bål  – kunne det blive bedre end det? Patrick havde i hvert fald overgivet sig fuldstændig til det, vi kalder et magisk øjeblik. Vi sluttede dagen af med en romantisk  3 retters middag og fik os derefter en god nats søvn til lyden af junglens liv. 

GORILLA TREKKING

Denne morgen var helt speciel. Vi stod tidligt op, helt energiske og spændte på dagens begivenheder. Vi skulle nemlig på gorilla trekking. Sidste gang jeg var på gorilla trekking var i 2015 og i den sydlige del af parken. Så jeg var særligt spændt på, hvordan oplevelsen ville blive i dag. Og som jeg også altid siger, så er intet trek eller game drive en gentagelse, men en helt ny oplevelse i vente. Vi skulle tracke Rushegura familien.

I den nordlige del af Bwindi er der registreret 4 forskellige gorilla-familier, heriblandt en familie som de kalder for Rushegura. Og det var endda en familie, som lige nu befandt sig tæt på vores camp. Så blot efter 45 minutters trek gennem tæt vegetation og grønne lianer, fandt vi frem til familien. Vi fik hurtigt øje på den dominerende og store silver-back og et par mødre med en unge på ryggen. De var “on the move”, som gjorde vores trek meget aktivt, da vi ihærdigt prøvede at følge efter dem med vores rangers.
De endte dog med at falde til ro og gik i gang med det store måltid af alle de forskellige blade. På et tidspunkt var vi omgivet af gorillaer alle vegne, både oppe og nede.
Patrick var i fuld gang med at få det hele på kamera og blev næsten helt overvældet over udvalget af de mange gode perspektiver. Højdepunktet var da en 1 årig unge øvede sig i at hænge og kravle i lianer, mens moderens kiggede på. Jeg var selv meget overvældet over, hvor specielt og stort det øjeblik var, som tilsidst også endte med en tåre på kinden. Når man kommer så tæt på naturens enestående skabninger, kan man intet andet end at føle sig ydmyg og taknemmelig. Vi lever uden tvivl på en eventyrlig planet. 

Da vi kom tilbage til vores camp, kunne vi spise vores pakket frokost og absorbere den uforglemmelige oplevelse, vi netop havde fået. Vi kunne blive og nyde resten af dagen inde i Bwindi på campen, hvilket kun gjorde det endnu bedre. Det fik os til at føle, at vi endnu ikke have forladt gorilla familien. De var jo i princippet kun 5 km væk. 

Denne aften tilbragte vi sammen med et andet par på campen. De kom fra Mexico og var også på bryllupsrejse. Vi sad og fik en hyggelig snak med et par gode drinks i campens lounge inden middag. Patrick og jeg finder det altid så opfriskende og inspirerende, når vi møder andre rejsende, og nogle af de bedste minder vi har fra vores ture omhandler altid en sjov aften med campens andre gæster eller de lokale guides.  Så i sidste ende er de personer, man møder undervejs også med til at skabe de store indtryk og minder. Det er også en af grundene til, hvorfor vi foretrækker mindre overnatningssteder, da det åbner op for samtaler på tværs af bordene. 

BUHOMA LANDSBY & BATWA FOLKET

Godmorgen Bwindi! Endnu en morgen på Sanctuary Gorilla Forest Camp og denne gang med besøg af en L’Hoest’s abe, som jeg havde det sjovt med at kalde for en julemandsabe. 

I dag havde Ronald planlagt en dag, hvor vi skulle besøge Buhoma landsby og den lokale Batwa stamme, også kendt som Pygmæerne. Batwa folket er kendt for deres unikke kultur og tidligere liv i skoven, hvor de boede i harmoni med Bwindis dyreliv. Vi startede med at gå gennem landsbyen, hvorfra vi kunne se den tydelige grænse mellem landbrugsmarkerne og den utæmmet regnskov. Vi gik forbi de mange kaffe og te planter samt bananpalmer og mangotræer. På vejen mødte vi nogle børn, som var i gang med at rutsje ned ad grusstien i en hjemmelavet kælk af gamle vanddunke, som Ronald selvfølgelig også lige skulle have en tur i. I mellemtiden kunne den lokale guide fortælle mig om områdets store landbrug og dens export til andre lande. 

Vi ankom nu til Batwa stammen, hvor tre livsglade pygmæer straks begyndte at fortælle deres historie i form af et skuespil, der skulle vise, hvordan det var dengang, de levede i skoven. I Kibale begyndte jeg at forestille mig, hvordan det ville være for os mennesker, hvis vi boede i skoven som chimpanserne. Og nu stod vi overfor et folk som havde tilbragt årtier i skoven sammen med gorillaerne. Selvom det nu var blevet til en virkelighed, at mennesket sagtens kunne trives i skoven, så var det stadig vildt at forestille sig, at for bare 30 år siden, boede de her mennesker helt bekymringsfrit og afskåret fra omverdenen inde i Bwindis regnskov. 

Vores besøg sluttede af med et stemningsfuldt brag af lokale trommer og dans, som hurtigt bragte minderne frem fra vores eget Burundiske trommeshow til vores bryllup.
Som nogle måske allerede ved, så kommer Patrick fra Burundi, hvor trommer også er en del af deres traditionelle musik. Patrick kunne derfor lynhurtigt følge Batwa folkets rytme og steps, da det ikke ligger langt fra hans eget. Faktisk findes der også Batwa stammer i Burundi. Så det var åbenlyst, at nu hvor vi geografisk set befandt os tættere på Burundi, så var der selvfølgelig også flere og flere ligheder mellem kulturerne. Så selvom Batwa folkets liv og historie er så langt fra vores eget, så var det alligevel ikke en helt fremmed kultur for Patrick. 

Efter store indtryk hos Batwa folket, gik vi tilbage til landsbyen, hvor vi skulle brygge vores egen kaffe fra bunden på traditionel vis på en kaffeplantage. Det skulle selvfølgelig både smages og købes, så vi kunne dele vores kaffeoplevelser ud med vores familie og venner hjemme i Danmark. Sidste stop var hos “Rafiki Memorial” kunsthus, opkaldt efter en silverback som blev slået ihjel af en krybskytter. Kunsthuset er en del af landsbyens bæredygtige initiativer for at støtte lokal folket. Stedet bliver nemlig brugt til at uddanne unge kunstnere i at male og skabe skulpturer. Her bliver vi mødt af en af kunstnerne på blot 11 år og som allerede nu havde helt styr på sine taleevner og fik os solgt på en af hans flotte malerier. 

De havde også et større galleri længere nede ad vejen ved siden af de mange souvenir shops. Efter en begivenhedsfuldt dag kom vi altså hjem med friskbrygget kaffe, et maleri og en stor silverback træskulptur. Vi er altid glade for at komme hjem med fysiske genstande fra en tur, som kan være et evigt minde fra turen og som samtidigt har bidraget økonomisk til de lokale butikker.

Tilbage i campen gik det op for mig, at vores ophold snart var slut. Så vi brugte eftermiddagen i loungen på at suge omgivelserne til os og nyde den sidste eftermiddag i junglen med en forfriskende gin og tonic. Vi endte med at sidde der i timevis som selskabet undervejs blev større og større. Det startede ud med parret fra mexico og endte med endnu et par “Honeymooners” fra England samt et andet par fra Tyskland. Det var nok den bedste og mest internationale 4 dobbeltdate, vi nogensinde har været på. Det var lige før, at vi glemte alt om middagen, som senest bliver serveret kl. 21.00. Patrick og jeg nød vores sidste middag til det fulde i en måske lidt beruset tilstand, og vi fik derefter en god og lang nattesøvn for sidste gang inde i Bwindis jungle. 

Næste morgen foregik i roligt tempo inden check-out. Vi skulle i hvert fald ikke skynde os væk derfra, tværtimod. Nu gik turen videre mod Lake Bunyonyi. Under vores ophold tog vi os også muligheden for at se nogle af de andre overnatningssteder. Vi besøgte først Mahogany Springs. En 4 stjernet lodge i Buhoma landsbyen omgivet af det grønne landbrug, som også fører et træplantningsprojekt, hvor deres gæster har mulighed for at kompensere for deres CO2-udslip ved at plante et træ på grunden. Vi kom også forbi Engagi Lodge, en anden 4 stjernet lodge med en storslået udsigt til bjerglandskabet. Og på trods af, at begge lodges ikke ligger indenfor Bwindis grænser, så afholder det ikke gorillaerne fra at komme forbi en gang imellem.

Inden rejsen fortsatte til Lake Bunyonyi, kørte vi forbi den sidste lodge i Buhoma, kaldet Buhoma Haven Lodge, hvor udsigten bestemt heller ikke fejler med sin direkte udsigt til Bwindi. Haven Lodge er lokalt ejet, som giver dem en økonomisk fordel, da alt overskud går til de lokale. Så med et ophold på Buhoma Haven Lodge bidrager man direkte til udviklingen af det lokale samfund. 

RUHIJA & LAKE BUNYONYI

Vi satte nu kurs mod Lake Bunyonyi med nogle planlagte stop på vejen.
Undervejs så vi endnu flere L’Hoest’s aber, der krydsede vejen samt blå Turaco fugle. Vi kørte forbi Ruhija sektoren – den østlige side af Bwindi. Her besøgte vi Bakiga Lodge – endnu en lokal ejet lodge, samt Agandi Eco Lodge, som hurtigt blev en af vores favoritter. Udover at lodgen er hyggeligt dekoreret med lokale møbler, kunstværker og tekstiler og har en formidabel udsigt til Bwindi, er lodgen også aktivt involveret i den grønne og bæredygtige udvikling lokalt. Som jo er i højsædet for GreenSafari.

Turen var ved at nå sin vejs ende, da vi ankom til det smukke Lake Bunyonyi et par timer syd for Bwindi. Her kunne vi se frem til at tilbringe vores sidste nat i Uganda på endnu en eco-lodge, som lå isoleret ude på én af de 29 øer på søen. Om eftermiddagen tog vi på en fredfyldt bådtur blandt de mange øer, som satte punktummet for vores bryllupsrejse i Uganda.  

På en kombineret arbejdstur og bryllupsrejse i Uganda, blev vi meget klogere på, hvad Uganda har at tilbyde til eventyrlystne rejsende, der er på udkig efter de helt store og ekstraordinære naturoplevelser. Samtidigt fik vi også den stemning og romance, der skulle til for at opfylde forventningerne til vores bryllupsrejse; Få ultimative oplevelser af Afrikas dyreliv i romantiske omgivelser. Og vi var bestemt ikke de eneste, som var kommet på den ide. Vi blev faktisk overrasket over, hvor mange honeymooners, vi mødte undervejs. Konceptet i, at starte sit liv som Mr. & Mrs. med et en vild og uforglemmelig oplevelse, var tydeligvis et hit.