CRAZY AFRICA!

Det er aldrig til at vide, hvilke oplevelser der venter, når man tager på safari i Afrika.
Man har måske en forestilling om, hvordan det er, når man skal til at køre ud på den åbne savanne og se vilde løver eller en flok elefanter for første gang.
Men jeg erfarer, at oplevelsen altid går langt ud over forventningerne og beskrives som en helt surrealistisk oplevelse. Sådan var det for mig selv, da jeg var på safari for første gang på Serengeti sletten i Tanzania i 2013.
Fordi det tætteste vi kan sammenligne oplevelsen med er, når vi er så heldige at se en gruppe hjorte ude på marken eller en sjælden gang en ræv i udkanten af skoven – der må vi bare erkende, at det altså slet ikke kan sammenlignes, når man først befinder sig i en scene fra Løvernes Konge midt i Afrika. 
For det første, er det meget sjældent, at man ser flere forskellige dyr på samme sted i Danmark. For det andet, er vi ikke i fare for at blive angrebet af et rovdyr, når vi er på tur i naturen herhjemme. Og for det tredje, så er vi typisk en del større end de dyr, vi oplever herhjemme. Så når man pludselig er omgivet af flere forskellige pattedyr, som både inkluderer flotte mønstre, vilde højder og størrelser, så er det ikke underligt, at det først er i momentet, man ved, hvordan det føles. 

Med min uafbrudte afhængighed i at udforske det afrikanske dyreliv og dermed adskillige safariture i både det østlige og sydlige Afrika, har jeg fået nogle oplevelser som fik mig så tæt på naturen, at selv jeg lige skulle sunde mig. 

MOKORO UDFLUGT I BOTSWANA

På trods af utallige besøg til Afrika og helt tætte dyre møder i min safari-historik, kom jeg som den erfarne safari specialist stadig langt ud af min komfort zone, da jeg trådte ned i de såkaldte “mokoros” (Botswanas lokale kajaker) og skulle sejle fredfyldt rundt i Okavangos kanaler med en lokal Moroko Guide. Det lyder måske meget harmonisk, men disse kanaler er flodhestenes territorium, som gør oplevelsen aldeles nervepirrende. Flodhesten er nemlig kåret til Afrikas farligste dyr og står øverst på listen for menneske-drab. De er nemlig uhyggeligt aggressive og territorium præget, som gør at selv krokodillerne holder sig fra dem selv.
Det er derfor på mange måder fantastisk, at det kan lade sig gøre, at man kommer så tæt på disse store pattedyr i en udhulet træstamme. Som ikke kun for dig tæt på, men også i øjenhøjde. Det er en helt almindelig safari-aktivitet, der bliver udført i Okavango Delta fra adskillige camps dagligt, men ligesom et bungy jump eller anden ekstremsport, føles det så unaturligt at skulle komme så tæt på noget, der er så farligt. Det er derfor en meget fascinerende oplevelse, hvor man bogstaveligt talt ser frygten i øjnene. Nu får jeg det måske også til at lyde som om, at man sejler helt hen til dem, så man kan klappe dem på hovedet.
Det er det selvfølgelig ikke. Guiderne skal holde god afstand, 100 meter ca., så de ikke forstyrrer dem. Det er derfor yderst sjældent, at der sker konflikter, da flodhesten også har vænnet sig til at se Mokoros dagligt, og de føler sig derfor ikke bestemt truet af det. Truet eller ej, så var det uden tvivl den vildeste oplevelse for mig, og selvom jeg troede, at man aldrig kunne komme for tæt på dyrelivet, så var alligevel tilfældet her. Guiderne lytter hele tiden til deres gæsters behov, og det er derfor helt op til deltagerne hvor tæt de vil på de forskellige dyr, og hvor lang tid de vil observere dem. 

MENNESKEÆDENDE LØVER I TSAVO 

Okay, det er måske en overdrivelse, når vi kalder løverne i Tsavo for de menneskeædende løver. Men grundet en tragisk historie, er det, hvad de er kendt som. “Tsavo Man-Easters” var et par løver, som dræbte en masse bygningsarbejdere der arbejdede på jernbanen mellem Kenya og Uganda i 1898.
Så man bliver måske lidt ekstra varsom, når man kører på safari i Tsavo National Park. Hvad der er endnu sjovere, at den oplevelse Patrick og jeg fik på vores sidste game drive i Tsavo East. Det var nemlig lige præcis den adfærd, man kunne forestille sig stod på i 1898. Vi havde tidligt om morgenen på vores første game drive spottet en gruppe løvinder ligge og dase ca. 200 meter væk. Der var dog intet tegn på, at de ville blive aktive inden for kort tid, så vi aftalte, at vi ville tjekke stedet igen senere, når vi skulle tilbage til campen. De var dog stadig i gang med deres hviletid, da vi skulle retur til campen ved frokosttid. Endnu engang måtte vi vente og se, om der var nogen aktivitet senere på eftermiddagen. Vi kørte ud på det sidste game drive ved 16 tiden og kørte hen til samme lokation, men stadig kunne vi se gennem vores kikkert, at de alle stadig lå ned. Løver kan sove op til 20-22 timer om dagen, så det kan være svært at gennemskue og ramme de få aktive timer, de har. Efter en observation på 15-20 minutter, kørte vi videre, men vi ville selvfølgelig tjekke igen, inden vi skulle tilbage. Vi kunne jo være heldige. Det var til gengæld det rette tidspunkt at køre videre. For inden længe befandt vi os lige under en stort træ, hvor en leopard netop havde hevet sit bytte op.

Tsavo East er Kenyas største national park på knap 14.000 km2, og dyrene er dermed mere spredt end i andre nationalparker. Det er næsten med garanti, at man ser elefanter, for dem er der ekstra mange af, men leoparder og andre store katte, som geparder, lever ofte alene og har gode muligheder for at gemme sig. Det gør kun safarien endnu mere spændende, og det var derfor en kæmpe overraskelse, da vi fik lov til at observere en leopard midt i Tsavo East National Park. Og når disse oplevelser sker, så er det vigtigt for mig at give sig tid til at nyde dem. Der var måske 5 andre landcruisers, men vi var de eneste som blev lige indtil, at leoparden var færdig med dagens middag. Og det her er et godt eksempel på, at det bedste kommer til dem som venter. Efter leoparden havde spist, fik vi nemlig det vildeste after-show, da den først rejste sig op for at vaske sig selv, og den derefter hoppede hele vejen ned på jorden. Til slut gik den under vores bil og forsvandt langsomt i bushen. På det tidspunkt havde vi glemt alt om løvinderne, da game drivet jo næsten ikke kunne blive bedre, end det vi lige havde fået serveret, eller kunne det?

Da vi endelig var klar til at køre tilbage mod vores camp, blev vi mod al forventning overrasket. Løverne havde rejst sig op, og man kunne langsomt se dem komme nærmere i horisonten. Det viste sig også, at det ikke var en lille gruppe, men en gruppe på omkring 10 løvinder og et par unger, som havde ligget der og dalet hele dagen. De gik direkte imod os – man skulle næsten tro, at de havde udpeget os som deres næste bytte. De var dog meget rolige, men der var ingen tvivl om, at nu skulle de ud og finde nattens måltid. Patrick kunne næsten ikke holde sit kamera, da de nåede helt tæt på bilen og havde i stedet travlt med at sikre sig, at alle vinduerne var lukket. Alle bortset fra guidens vindue. 

Hvad der gjorde oplevelsen helt ekstraordinær var to af løvernes adfærd, som var enorm nysgerrige og opmærksomme. Så nysgerrig, at bilen pludselig skulle undersøges, lige fra dæk til sidespejlet! Lige der fik vi altså et øje-til-øje møde med en fuldvoksen løve, som hurtigt kiggede ind af guidens vindue på forsædet. Lige i det moment blev der ikke taget et åndedræt. Vi var helt stille og opslugt af den vilde interaktion, der var mellem løven, bilen og os. Det var virkelig som Maya Angelou siger “Livet måles ikke på antallet af vejrtrækninger, vi tager, men på de øjeblikke, der tager pusten fra os”. Og det var næsten for stor en oplevelse at tage ind ovenpå oplevelsen med leoparden en halv time inden da. Men alt sammen skete i ét enkel game drive og oplevelsen sluttede af med, at alle løverne til slut fortsatte langs vejen foran bilen og fortsatte ud på sletten på den anden side. 

ET SKRIG I JUNGLEN

Man skulle næsten tro, at den mest skræmmende oplevelse i Uganda, ville være i Bwindi Impenetrable Forest på et gorilla trek, da det trods alt er den største og mest magtfulde blandt menneskeaberne. Men jeg blev nu langt mere paranoid på trekket med chimpanserne i Kibale Forest. Sammenlignet med gorillaerne som lever i separate familier for sig selv, så består chimpanserne er flere familier, ligesom i et samfund. 

Så i vores tilfælde, så vi langt flere chimpanser på et og samme sted, end vi gjorde med bjerggorillaerne. Men hvad der gjorde oplevelsen endnu mere vild, var deres højlydte måde at kommunikere på. Hvad vi måske vil betragte som et skrig, er bare deres normale måde at give information til hinanden på. Så forestil jer, at stå midt i Kibale skoven blandt måske 50 chimpanser, der skriger og løber rundt omkring jer. Og selvom man lige i momentet tænker “nu kommer de efter os!”  så er det helt normalt og er altså ikke rettet mod os, men til deres flok. Det er nu alligevel en vild oplevelse, hvor man ikke kan andet end at være ydmyg og gøre alt for ikke, at komme i vejen for dem. Det er uden tvivl en af mine vildeste oplevelser. Ikke kun på grund af skriget, men fordi man oplever chimpansernes adfærd i deres naturlige levested, som jo på mange måder også ligner vores med den høje procent DNA, vi deler.  Det var næsten som at hoppe tilbage i tiden og se vores forfædre – en oplevelse jeg aldrig vil glemme. 

BESØG AF FLODHESTE OG ELEFANTER OM NATTEN 

Denne oplevelse omfatter ikke kun én enkelt nat, men det er generelt noget, man skal vænne sig til, når man er på safari i Afrika og bor i åbne camps. Personligt er det noget, jeg elsker allermest ved at være på safari, og det er derfor ikke noget som skræmmer mig, men tværtimod begejstrer mig. Så meget at jeg nogen gange ikke vil falde i søvn, da jeg ikke vil “misse” den aktion, der sker omkring teltene om natten. Her snakker vi altså om sultne flodheste, der efter en hel dag i vandet, endelig kommer op for at græsse, når solen er gået ned. Flodheste spiser nemlig kun om aftenen og natten, da deres hud ikke tåler meget solskin. Men generelt er det en populært spise-tidspunkt for savannens dyr, så det er ikke kun flodheste, man kan opleve udenfor sit telt. Vi har for eksempel både oplevet elefanter, hyæner og endda løver i kort afstand. 

Som man i øvrigt også har en tendens til at brøle i kor i de tidlige morgentimer.
Det er derfor helt normalt, at man bliver ført til sit telt efter aftensmad og skal blive inde indtil næste morgen. Patrick er til gengæld ikke lige begejstret som mig og kræver derfor, at alle vinduer-nettene bliver lukket til. Det var trods alt også ham, som lå vågen, da en flodhest eller elefant kom forbi, da vi sov på Kadizora Camp i Okavango Deltaet. 

Jeg vågnede først efter, at den havde romsteret udenfor, til en forskrækket mand, der absolut ikke ville have, at jeg skulle stå op for at se, hvad det var. Jeg fandt derfor aldrig ud af, om det var en flodhest eller en elefant. Campen havde også advaret os imod, at elefanterne særlig godt kan lide, at klø sig op ad teltets stolper, som kan få det hele til at ryste lidt. Men det er helt normalt og ufarligt. 

Jeg fik samme oplevelse på Mara Crossings i Masai Mara. Campen lå på kanten til Mara floden og et stenkast væk fra en flok flodheste, der hver nat skulle græsse omkring teltene. Nogen gange grynter de også højlydt. I så fald er man ikke i tvivl om, at man har fået besøg. For mit vedkommende, er det et must, når man er på safari, da det giver en helt anden stemning, hvor man virkelig føler sig i ét med naturen og kommer lidt udenfor sin komfort-zone. På den måde sikrer man sig også oplevelser af dyrelivet 24/7 fremfor at begrænse det til, at det kun er, når man er ude på game drives. Det tager virkelig safari oplevelsen til et helt andet niveau. 

EN AGGRESSIV ELEFANT 

Elefanter står ofte øverst på listen over de dyr, man gerne vil opleve på en safari i Afrika, og det forstår jeg godt! De er så imponerende store og flotte, og man kan falde helt hen i fascination ved bare at kigge på dem. Specielt når de er mange, og der både er de helt store og helt små. Men jeg oplever ofte, at nogen har en opfattelse af, at elefanter er helt ufarlige og altid rolige, men det er ikke tilfældet. Det er korrekt, at en elefant ikke vil spise dig til middag, men hvis de føler sig truet, kan deres humør ændre sig på et splitsekund. Elefanter er jordens største landdyr, og det er dermed også det dyr, som vil kunne vælte en bil. Når man observerer disse giganter, er der derfor særlige guidelines for, hvordan man skal holde bilen parkeret, så man hurtigt kan køre i den modsatte retning, hvis en elefant pludselig skulle vise advarsler. Det var tilfældet for os i Tsavo West, da vi stødte på en fuldvoksen han-elefant på måske 700 ton. Det var tydeligt fra start, at humøret ikke var højt. Tværtimod udviste den signaler ved at svinge sine øre og gå markante skridt fremad. Vores guide satte lynhurtigt motoren i gang, så han var klar til at speede op, hvis det blev nødvendigt. For mit vedkommende sad hjertet allerede i halsen, da scenariet med en hanelefant på 7 ton der løb aggressivt imod os, stod glasklart, og jeg kunne lige forestille mig, hvordan det ville være, hvis den fik vendt vores store 4×4 landcruiser på hovedet. Patrick, derimod, var ikke så let at skræmme. Han var nemlig i fuld gang med at få taget det perfekte billede, nu hvor den stod så flot i det rødlige Tsavo landskab med sine store øre fremme. 

Jeg har altid haft enorm stor respekt for elefanter efter de vilde historier, jeg er blevet fortalt omkring deres adfærd overfor safaribiler. Den vildeste historie jeg har hørt, var da en safaribil blev jagtet af 50 elefanter midt i Okavango Deltaet. Jeg hørte historien af gæsten selv, som var med i bilen. De kom dog godt fra det og fik til gengæld en uforglemmelig oplevelse. Jeg har også oplevet en relativt aggressiv elefant i Samburu National Reserve, som kan sammenlignes med elefanten, vi mødte i Tsavo. Generelt er det mit indtryk, at elefanternes adfærd i Tsavo og Samburu er anderledes end andre steder i Kenya, som i Amboseli Nationalpark og Masai Mara. Jeg snakkede med vores guide om det, og adfærden kan forklares på mængden af turismen samt krybskytteri. Masai Mara er en del mere turistet end for eksempel Samburu og Tsavo West, hvorfor man kan antage at dyrene er mere vant til at se safaribiler, og derfor ved de ikke er nogen trussel. Derudover har der desværre også været meget krybskytteri i Tsavo Nationalpark, som måske har gjort dyrene ekstra opmærksomme på os og bilerne. 

Ja, “En elefant glemmer aldrig”, som man nu siger. 

EFTER SOLNEDGANG 

Den sidste oplevelse jeg vil nævne, er oplevelsen, jeg fik ved ankomst til Masai Mara National Reserve. Det er en af de parker, jeg har besøgt mest. Men ved denne ankomst efter solnedgang var det næsten som at se parken for første gang igen. 

Denne gang skulle jeg nemlig opholde mig på Mara Crossings Camp, som ligger 2-3 timers kørsel fra gaten, altså langt inde i Masai Mara National Reserve. Ved en for sen afgang fra Nairobi, ankom vi akkurat 3 timer for sent til Masai Mara, som betød at solen gik ned i takt med, at vi kørte ind på savannen. 

Det havde ikke den store betydning for os. Kun at jeg nu fik lov at opleve Masai Mara i et helt andet perspektiv. Det betød også, at vi måtte køre endnu langsommere for at være sikre på, at der ikke var nogen dyr på vejene samtidig med, at man kunne fornemme øjne ude i den mørke vildmark. Uhyggen trådte endelig ind, da vi pludselig var omgivet af en flok flodheste, og da flere hyæner krydsede vejen, som vi kørte afsted. I Masai Mara ser man ofte andre safaribiler, når man er på safari, men denne gang var vi de eneste, der befandt os ude på vejene på dette tidspunkt, som gjorde oplevelsen endnu mere vild. Vi måtte også passere små vandhuller, og vejene blev mere og mere ujævne. Der var ikke nogen tvivl om, at campen vi skulle til lå isoleret for sig selv i den mest uberørte natur. Det var meget nyt for mig at opleve den side af Masai Mara, som pludselig fik mig langt væk fra turiststrømmen. 

Vi ankom endelig til Mara Crossings Camp lige i tid til aftensmad, og derefter hoppede jeg på hovedet i seng. Næste morgen var jeg klar til at køre ud på endnu et game drive, men denne gang mens solen stod op!