ELEPHANT KINGDOM, PART II
OKAVANGO DELTA
Efter sammenlagt 3 nætter ved Chobe Nationalpark, var det nu tid til vores næste ophold, denne gang i Okavango Deltaet, som jeg var helt oppe og ringe over. Okavango Deltaet er verdens største indlandsdelta, som hvert år oversvømmer sletterne. Det har dermed skabt en imponerende variation af økosystemer, som både består af flodsletter, savanne, skov og laguner, hvorfor det også er udnævnt som et UNESCO verdensarvssted. Og for at gøre det hele endnu mere imponerende, så er deltaet også hjem til et væld af dyreliv, som har tilpasset sig til dette usædvanlige naturlandskab.
Vi skulle nu midt ud i det hele, bogstaveligt talt. Fordi det hele er så stort, findes der isolerede camps rundt omkring i deltaet, som kun kan tilgås ved fly. Så vi skulle flyve med et lille charterfly (plads til maks 8 mennesker) fra Kasane lufthavn til vores næste camp, Kadizora Camp. Flyveturen føltes helt, som hvis det var en aktivitet, da det var første gang jeg havde siddet i sådan et lille fly. Mens man fløj afsted fik man den smukkeste udsigt over deltaet, og hvorfra man også kunne se flokke af elefanter. Deltaet kan i sig selv være svær at forestille sig og forstå i en helhed, men med en flyvetur hen over landskabet, står det hele mere klart. Jeg udnævnte det derfor som den perfekte start på en Okavango safari. Vi landede midt i ingenting, hvor vores guide ventede på os i sin åbne landcruiser. Landingsbanen lå blot 10-15 minutter kørsel fra Kadizora, så vi nåede lige at få et glimt af den natur, vi nu befandt os i, inden vi ankom til campen. Modsat Elephant Valley og Bakwena, så var Kadizora en fuldstændig åben camp. Det vil sige, hvad som helst kunne indtræde campen. Det gjorde os spændt fra start, og jeg glædede mig allerede til, at vi skulle sove i vores telte i håbet om, at en løve eller andet vildt ville gå forbi. Men først var det tid til en gin og tonic i loungen, hvor man kunne sidde og kigge ud over savannen.
Om eftermiddagen skulle vi på den kendte “Mokoro” udflugt. En sejltur i deres traditionelle kanoer, hvor man for alvor kommer tæt på naturen. Så tæt, at man kommer i øjenhøjde med alle flodhestene og krokodillerne i deltaet. Selvom jeg ikke troede, at det var muligt, kunne jeg godt mærke, at det fik mig ud af min komfort-zone. At sejle rundt i sådan en lille kano, hvor man næsten føler, at man svømmer rundt i vandets overflade, gjorde oplevelsen meget mere intens. Samtidigt var det også enormt fredfyldt, når man sammenligner det med at køre på de bumpede veje i en stor 4 hjulstrækker. Men her var vi så sammen med vores Mokoro guides og et andet par. Blot få minutter efter vi havde sat os til rette i vores Mokoros, kunne vi se en stor elefant forude, der var på vej fra den ene flodslette til den anden. Da vi kom endnu tættere på, var der en flodhest som kom frem over overfladen og gryntede, som hvis det var dens måde at gøre os opmærksomme på, at vi sejlede rundt i dens territorium. Den var selvfølgelig ikke alene. Der var godt og vel 10 andre som tittede frem. Selvom vi var i god afstand på ca. 50 meter, så føltes det som 5 meter, og det blev dermed hurtigt dømt til at være et af mine vildeste wildlife-moments. Vi betragtede dem i nogle minutter, og så var jeg ellers klar til at sejle tilbage på land og få min sundowner drink. Her fik vi en hyggelig stund med de andre, mens vi nød den maleriske solnedgang hen over deltaet.
Vi kom tilbage til campen og var helt oppe og køre over eftermiddagens oplevelser, som vi så frem til at dele med campens andre gæster over middagen. I Botswana er der nemlig flere camps, som blot dækker ét langbord op i stedet for flere små. Det gør, at alle campens gæster sidder samlet. Det giver anledning til at møde og snakke med andre mennesker fra hele verdenen. Størstedelen var fra forskellige stater i USA, blandt andet en gruppe af flere par, som mødes hvert år på en fælles rejse. Parret vi mødte på vores Mokoro udflugt var fra Los Angeles, som kunne fortælle en masse sjove historier om deres liv tæt på alle hollywood stjernerne. Samtidigt synes de også, at det var interessant at høre om vores liv i lille Danmark. Aftener som disse er med til skabe oplevelser for livet, og det er en af de store grunde til, hvorfor jeg elsker at rejse.
Næsten morgen efter en nat med besøg af flodheste og elefanter udenfor fra vores telt: LINK TIL ANDET BLOG-INDLÆG, var det tid til en dag ude i bushen.
I Maj måned kan temperaturen komme helt ned på 5 grader om natten og i de tidlige morgentimer, så vi var godt klædt på og fik nogle store og varme ponchoer, som kunne holde os varme, mens vi kørte afsted i det komplette mørke, indtil solen stod op. Med campens private og isolerede placering i midten af ingenting, så er alle game drives “off road”, som også gjorde os ret imponeret over vores guides stedsans. Morgenens højdepunkt var, da vi fandt en flok Afrikanske vildhunde! Det så ud til, at de netop havde spist deres bytte fra nattens fangst, da de var ret så søvnige at se på. Bortset fra hvalpene, som opfører sig præcis ligesom en almindelig hundehvalp. Lige til at omfavne og kæle med. Men det kunne vi kun drømme om, da vilde hunde på ingen måder er eller skal være et kæledyr.
Udover vildhunde, havde vi også et stort øjeblik, da vores guide fandt frem til en stor hanløve og senere hans 2 næsten fuld voksne sønner. Vi prøvede ihærdigt at finde en leopard eller gepard, men som i denne omgang var for snu til at blive fundet. Til gengæld kom vi forbi en stor flok bøfler, der gav os de mest smukke landskabsbilleder med den tidlige morgentåge, der havde lagt sig hen over det høje græs i landskabet.
Imellem vores game drives havde vi tid til at tage en slapper på campen. Enten i vores telt, i loungen ved baren eller ved deres pool, der vender mod den uendelige savanne. Aftenen skulle igen tilbringes med de andre gæster rundt om bordet, som næsten blev helt sørgeligt, da det for mange af os var vores sidste aften på Kadizora.
KHWAI & MOREMI GAME RESERVE
Det var nu tid til at køre tilbage til den lille landingsbane og flyve videre til vores næste destination. Vi måtte sige farvel til Kadizora, men vi var endnu ikke færdige med Okavango Deltaet. Næste stop var nemlig Khwai Reserve og Moremi Game Reserve, som grænser op til Khwai Community Area. Her blev vi hentet og kørt til vores næste camp; Sango Safari Camp. Endnu en lille og åben camp med udsigt til Khwai floden, der i øvrigt sætter grænsen mellem Khwai Reserve og Moremi Game Reserve. Jeg blev igen helt målløs, da jeg kort efter ankomsten kunne se 2 elefanter 20 meter fra vores telt. Sango er ikke i ligeså høj standard som Kadizora, men campen er enorm hyggelig og intim, hvor vi igen kunne se frem til en aften ved et langbord med campens andre gæster.
Vi ankom i rette tid til eftermiddagens game drive, som ville foregå i Khwai Reserve.
Sammenlignet med Moremi Game Reserve er Khwai Reserve mere frodigt og bushy – det perfekte miljø for en leopard at gemme sig i. Og det fik vi hurtigt bekræftet, da vores guide, KB, fik øje på en anden landcruiser fra campen, som havde fået øje på en ung hun-leopard, der gik igennem alle buskene. Man kunne se, at hun ikke var så rutineret i at jage endnu, da hun forgæves forsøgte at få fat på en lille fugl, der sad oppe i en gren. Vi var dog alligevel meget fascineret og begejstret for nu at have set 2 leoparder på vores safari indtil videre.
Næste morgen fik vi igen muligheden for at komme på Mokoro udflugt, men efter det oplevelsesrige game drive aftenen før, var vi ivrige efter at komme i landcruiseren igen. Måske vi ville finde leoparden igen? Derudover var jeg også stadig i gang med at fordøje oplevelserne fra vores sidste Mokoro udflugt. Nogle ting skal også bare være en once-in-a-lifetime oplevelse. Vi startede dagen med at tage plads rundt om det udendørs bålsted, hvor der blev varmet hjemmelavet havregrød og ristet toastbrød.
Efter en hyggelig stund med de andre på campen, kørte vi afsted på game drive, og denne gang krydsede vi broen hen over Khwai River og ind i Moremi Game Reserve – hjertet af Okavango Delta. Moremi Game Reserve er et godt eksempel på det imponerende og mangfoldige økosystem, hvoraf kun 30% består af fastland. Vi kom både gennem store åbne savanne sletter, skovområder og floder. Leoparder var ikke til at finde, men til gengæld så vi et par hunløver og deres små unger, som hoppede rundt i det høje græs.
Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at nævne, at elefanter, giraffer, hyæner, flodheste, vandbukke, bøfler, gnuer, zebraer, ja jeg kunne blive ved, også var blandt de mange dyr, vi så på dagligt.
Om eftermiddagen skulle vi igen på game drive, men inden da havde vi tid til at nyde udsigten fra campens eget udsigtsdæk. Herfra kunne vi få et bedre udsyn til floden, hvorfra vi fik øje på endnu et par flodheste og en elefant, der fik sig en tår at drikke på den anden side af bredden. Det her var i sandhed et paradis.
Og selvom man skulle tro, at det ikke var muligt at toppe oplevelserne, vi hidtil havde fået, så ventede der os én sidste leopard på eftermiddagens game drive. Vi blev intet mindre end imponeret over alle de oplevelser, vi fik i Khwai Reserve, som vi til at starte med slet ikke betragtede som en del af de destinationer, vi skulle besøge, men blot et startpunkt for vores safari i Moremi Game Reserve. Men hvad mange ikke ved, inklusiv os selv på daværende tidspunkt, så er der intet som holder dyrene fra at indtræde de forskellige områder, da alt er åbent og frit. Og vi fik hurtigt konstateret, at hvis man vil have gode chancer for at se leoparder, så er Khwai et god bud.
Aftenen fik tårerne til at trille frem, da vi langt om længe efter alle de store safari oplevelser i Botswana satte os til bords for sidste gang i den åbne bush. I denne omgang, bevares. Næste dag skulle vi nemlig retur til Victoria Falls, hvorfra vi skulle flyve retur til Danmark. Men hvad der virkelig vækkede følelserne, var da Sango’s personale rejste sig op for at synge og danse med hinanden. Det var en ubeskrivelig energi og stemning af ren glæde og sammenhold. Det minder mig om, at jeg bare elsker denne tilstedeværelse af at være sammen med mennesker og samtidigt så tæt på naturen.
Jeg blev samtidigt berørt over alle de oplevelser, jeg havde fået. Jeg blev igen overvældet over hvilke indtryk, en rejse til Afrika kan give mig gang på gang. Det er bare noget helt særligt.
Hej! Mit navn er Laura og jeg er safari specialist med et stort hjerte for dyreliv, natur og vilde oplevelser. Dyk ned i mit grønne univers og find inspiration til dit næste Afrikanske eventyr og få samtidigt gode rejsetips og råd med på vejen.