12 dage · Lost in the Jungle

På denne eksklusive rundrejse vil I opleve Uganda fra det mest vilde og grønne perspektiv. 

Det er en rundrejse for de selektive rejsende, som der kun ønsker det absolut bedste. Her kan I se frem til at river rafte på selveste Nilen, tracke næsehorn til fods, sejle ud på Kazinga kanalen blandt flodheste, bøfler, elefanter og andet vildt, og turens højdepunkt: bo indenfor junglens grænser og opleve 2 af vores nærmeste slægtninge, nemlig chimpanser og bjerggorillaer i Kibale og Bwindi. 

Vi har sammensat et program med de mest eksklusive og luksuriøse camps, som vil bringe jer helt tæt på naturen og give jer en oplevelse for livet. 

5 stjernet ophold i junglen
Den hvide nil
Big Five oplevelser
Chimpanse- og Gorilla Trekking
Privat guide og safari landcruiser

SAFARI OVERSIGT

Dag 1 · Pick up i  Entebbe
Dag 2 · Wildwaters Lodge
Dag 3 · Murchison Falls Nationalpark
Dag 4 · Murchison Falls Nationalpark
Dag 5 · Kibale Forest
Dag 6 · Chimpanse Trekking
Dag 7 · Queen Elizabeth Nationalpark
Dag 8 · Queen Elizabeth Nationalpark
Dag 9 · Bwindi Impenetrabel Forest
Dag 10 · Gorilla Trekking
Dag 11 · Sanctuary Gorilla Forest Camp
Dag 10 · Retur til Entebbe

 

Detaljeret Program

Dag 1 · Pick up i Entebbe

Ved ankomst til Entebbe Lufthavn vil I blive mødt af jeres guide som vil ledsage jer på hele rundrejsen. I får en intro til rundrejsen, inden det er tid til jeres første aktivitet.

I starter nemlig turen ud med bådtur i Mabamba Sumpen.
Her kan I være heldige at se den berømte træskonæb (shoe-billed stork) samt flere forskellige kingfishers – heriblandt den farverige Malachite. I har allerede nu fået smagt på Ugandas fredfyldte og smukke natur, og I er nu klar på at fortsætte videre mod Wildwaters Lodge i den østlige del af Uganda og tæt på byen Jinja på grænsen til Victoriasøen; kilden til Nilen. 

Wildwaters er en 5 stjernet lodge beliggende på en lille ø og omgivet af de dramatiske strømfald af vand. Her skal I tilbringe jeres første 2 nætter.
I spiser frokost på vejen og ankommer sen eftermiddag. I hopper i en lille båd og krydser floden, som vil sejle jer ud til den lille ø.  

I har resten af dagen til at bosætte jer og nyde lyden af det strømmende vand, hvor end I befinder jer. Måske I spotter en rødhalet abe på vejen til restauranten, hvor der venter jer en romantisk middag med udsigt til solnedgangen. 

  130 km · 3 timer

Dag 2 · Wildwaters Lodge

I vågner op efter en afslappende nat og spiser morgenmad i de tropiske omgivelser. Fra lodgens dæk kan I måske få øje på forskellige aber, en fiskeørn eller flere kingfishers. 

I dag skal Nilen opleves, og hvilken bedre måde end at river rafte gennem de mange strømfald eller et afslappende Nile Cruise, hvor jeres guide kan spotte flere af fuglearterne omkring jer. 

Tilbring resten af dagen på jeres lodge med et dyp i poolen eller en forfriskende massage i tropiske omgivelser. 

Dag 3 · Ziwa Rhino Sanctuary & Murchison Falls Nationalpark

Det er tid til at fortsætte eventyret mod nye horisonter. I kører nu mod den nordvestlige del af Uganda, hvor de store safari oplevelser venter. Jeres næste ophold er nemlig i Murchison Nationalpark. Men først står der næsehorn på programmet. I kører fra Wildwaters tidlig morgen efter morgenmad og check-out og ankommer til Ziwa Rhino Sanctuary omkring formiddag.
Ziwa er et beskyttet naturreservat og et midlertidigt hjem til de hvide næsehorn. Naturreservatets formål er at beskytte og øge næsehornenes bestand. Sammen med en ranger vil I tracke næsehornene til fods og lære mere om dette storslåede og desværre yderst truede dyr. Ved at besøge Ziwa, støtter I også direkte til beskyttelsen af de hvide næsehorn og kan samtidig være en del af at sprede dette vigtige budskab. 

Efter frokost fortsætter køreturen mod Murchison Falls Nationalpark med ankomst sen eftermiddag – lige i rette tid til en drink før middagen. I skal bo på Nile Safari Lodge. En lille familieejet og økovenlig lodge med bare 8 luksuriøse hytter. Her får I endnu engang lov til at nyde Nilen med lodgens eksklusive beliggenhed på kanten til floden. 

  345 km · 5 timer

Dag 4 · Murchison Falls Nationalpark

En hel dag med game drives og spændende møder med Ugandas dyreliv venter jer. Murchison Falls Nationalpark er blandt andet hjem til et stor koncentration af elefanter og mange antilope arter og er et af de få steder, man kan opleve giraffer i landet.  Rovdyr som løver, leoparder og hyæner er også tilstede, og som I kan være heldige at opleve på dagens game drives. Efter en varm frokost, hopper I igen i båden og sejler ud på Nilen, som løber gennem nationalparken og ind i Lake Albert. I sejler langs floden, hvor I også får en god udsigt til det berømte 49 meters høje vandfald; Murchison Falls. 

 

Dag 5 · Kibale Forest

Efter morgenmad fortsætter rundrejsen til Kibale Nationalpark. I kører mod syd og gennem den vestlige del af kløften langs Lake Albert. Her bliver I også præsenteret for Ugandas enestående natur landskab, som vi næsten kan sammenligne med Edens Have og forklarer, hvorfor Uganda bliver kaldt for Afrikas Perle. De imponerende Rwenzori bjerge er nemlig i horisonten samtidigt med, at I kører gennem et grønt og tropisk bjerglandskab af tætte regnskove og landbrugsmarker, hvor alt lige fra bananer til ris bliver dyrket i den fugtige jord. Jeres guide vil derfor stoppe undervejs ved nogle udsigtspunkter, så I får det hele med og kan få lov til at nyde jeres medbragte frokost i det skønne landskab. Senere på eftermiddagen ankommer I til Kibale med tid til at slappe af og eventuelt få en kold drikkelse på egen terrasse og nyde udsigten til den dybe skov og de fugle (måske også aber), der er til stede omkring jer. 

  333 km · 5,5 time

Dag 6 · Chimpanse Trekking

I vågner op på Primate Lodge – den eneste lodge i selve Kibale Nationalpark. I skal derfor ikke undre jer, hvis I om natten er blevet vækket af de støj-fulde chimpanser, som I i dag skal ud og se i det fri. I spiser morgenmad og bliver derefter ledsaget til fods ned til chimpanse centeret, hvor jeres chimpanse trek starter fra. I er nu klar til at begive jer ud på et eventyrligt trek og møde vores nærmeste slægtninge sammen med jeres tildelte ranger og de andre deltagere. 

Chimpanserne lever sammen i små samfund, og I kan derfor være heldige at se dem i flokkevis, både ældre og de helt små af slagsen. Et møde med vilde chimpanser er en følsom og næsten overvældende oplevelse med den sammenligning, de har til os mennesker.

Efter denne uforglemmelige begivenhed er det tid til frokost og varme op til eftermiddagens aktivitet. Lige ved siden af Kibale ligger nemlig Bogodi sumpen, hvor mere natur og dyreliv venter. Her vil I blive ledsaget af en guide gennem de små stier og træbroer, som også vil kunne spotte de mange fuglearter og abearter til stede. Det inkluderer blandt andet sorte og hvide colubus aber, rødhalet aber, L’hoest aber samt den berømte og smukke blå turaco, hornbills og den langhalet Tail Wagger fugl. I slutter dagen af med en stille aften på Primate Lodge og nyder jeres sidste nat i Kibale skoven. 

   Chimpanse Trekking

Dag 7 · Queen Elizabeth Nationalpark

Det er tid til at køre mod Queen Elizabeth Nationalpark. Den naturskønne og kortere køretur vil tage jer gennem de betagende kratersøer i regionen som kendetegner området. 

I stopper ved nogle udsigtspunkter med tid til fotografering og absorbere landskabet, inden I fortsætter langs foden af Rwenzori bjergene. Inde længe når I til ekvator linjen midt inde i Queen Elizabeth Nationalpark. I skal nu ud på et eftermiddags game drive, hvor I også besøger Katwe Salt Lake. Her kan I se, hvordan man fremskaffer salt og samtidig få historien om, hvordan stedet har været kilden til konflikt mellem store kongeriger i tusinder af år på grund af den økonomiske fordel ved salthandel. 

Efter en lang dag i nye omgivelser, kan dagens oplevelser fordøjes på den stilfulde Elephant Plains Lodge, hvor I skal tilbringe de næste 2 nætter. 

  90 km · 2 timer

Dag 8 · Queen Elizabeth Nationalpark

I lægger ud med et game drive i de tidlige morgentimer, hvor I kan opleve nogle af de 90 forskellige pattedyr og 600 fuglearter der er til stede i parken. Som noget helt særligt, kan I også tilkøbe vores Lion Experience aktivitet, som giver jer muligheden for at køre off-road og tracke de store katte (løver og leoparder). Det gøres med en dyrlæge, som i forbindelse med løvernes og leopardernes truede tilstand, dagligt holder øje med dem. De har alt udstyret til at finde frem til dem, hvilket vil gøre jeres oplevelse endnu mere privat og eksklusiv.

Efter et oplevelsesrigt game drive i vildmarken er det tid til frokost på jeres lodge efterfulgt af eftermiddagens aktivitet til vands. I skal nemlig ud på endnu en bådtur, denne gang på Kazinga kanalen der forbinder Lake Edward med Lake Goerge. I sejler i retningen mod Lake Edward, hvor en stor koncentration af dyreliv ofte holder til. I vil med garanti se store flokke af flodheste og bøfler, og måske elefanter som holder til ved bredden for at slukke tørsten, ligesom krokodiller der soler sig. I de høje træer kan I måske få øje på en Afrikansk fiskeørn, som dominerer himlen. 

Aftenen tilbringes på jeres lodge. Efter er par dage i de åbne savanne sletter, er det tid til at vende tilbage til den tætte regnskov, hvor turens store højdepunkt venter. 

Dag 9 · Bwindi Impenetrabel Forest

I vågner op til en varm morgenmad, som gør jer klar til at køre mod Bwindi Impenetrabel Forest. Men I er ikke helt færdige med Queen Elizabeth Nationalpark endnu. Køreturen mod Bwindi tager jer nemlig gennem den sydlige sektor af Nationalparken, nemlig Ishasha Sektoren. Hvad der gør dette område helt specielt er områdets figentræer. De er nemlig helt perfekte for en løve at klatre op i, hvorfor det er en af de få områder, hvor man kan opleve træklatrende løver. 

Køreturen udvikler sig til et game drive, når I i Ishasha tager jer tid til at finde løver, måske oppe i et træ, som heldigvis er let at få øje på. 

I kører derefter ud af nationalparken og gennem et af de mest spektakulære bjerglandskaber med ankomst til Buhoma landsbyen på grænsen til regnskoven om eftermiddagen. I krydser porten til Bwindi Impenetrabel Forest og inden længe, er I nået frem til jeres nye hjem de næste 4 dage. I skal bo på Sanctuary Gorilla Forest Camp – en 5 stjernet camp med bare 10 telte. Alle sammen med udsigt til den tætte jungle I snart skal vandre i.
Om aftenen bliver der tændt op i bålet, og personalet står klar til at byde jer velkommen i deres åbne restaurant, hvor en lækker 3 retters menu vil blive serveret.

Inden da kan I vælge mellem deres udvalgte cocktails, vin og øl samtidig med, at I lytter til en lokal musiker foran bålet. 

  150 km · 3,5-4 timer

Dag 10 · Gorilla Trekking

I er nu nået til turens absolut højdepunkt, Gorilla Trekking. I  starter dagen med tidlig morgenmad på campen og får pakket jeres dagsrygsække med frokost, vand, regnslag, kameraudstyr og tager et par vandrestave i hånden. Blot 5 minutter fra campen ligger informationscenteret for gorilla trekkingen, hvor alle mødes inden. Her får I oplyst hvilken gorilla familie I skal tracke, samt hvilke rangers der skal lede jeres gruppe. I kan også tilkøbe en porter, som vil bære jeres rygsække undervejs. Dette er også en måde at støtte lokal folket, da beløbet går direkte til dem.


Sammenlignet med chimpanserne, så lever gorillaer ikke i samfund men i enkelte familier. 

Hver familie befinder sig i forskellige områder i den 320 km2 store jungle og lægger ny rede hver eneste nat. Det er derfor ikke til at vide hvor langt et trek, I begiver jer ud på, da gorillaernes nye lokation er altafgørende. På jeres vandring kommer I gennem den mest eventyrlige jungle, hvor I sjældent vil følge markerede stier. Undervejs vil I måske se spor fra skovelefanter eller høre mindre aber hoppe fra træ til træ. Når I har fundet frem til jeres gorilla familie, har I en time til at observere den imponerende og største menneskeabe, som mange beskriver som den absolut største naturoplevelse.  

   Gorilla Trekking

Dag 11 · Sanctuary Gorilla Forest Camp

Endnu en dag i det grønne. I har dagen fri til at slappe af eller deltage i andre aktiviteter, eller måske endnu et gorilla trek?  I så fald vil I besøge en ny gorilla familie i et andet område. 

Vi anbefaler også et besøg til den lokale Batwa landsby, hvor de oprindelige batwa folk vil tage jer tilbage til deres tid i skoven og deres historie. Besøget til landsbyen støtter også folket og bidrager til bedre husstand. Til slut inkluderer turen også et besøg til en lokal kaffefarm samt en plantage for banan-øl. 


OBS. Såfremt I ønsker 2 gorilla trek skal dette bookes i god tid før afrejse for at garantere gorilla-permits. 

 

Dag 12 · Retur til Entebbe

Efter 4 dage i de mest fredfyldte omgivelser er det tid til vende retur mod Entebbe. 

Efter morgenmad og afsked med campens personale, bliver I kørt til landingsbanen, hvorfra I tager jeres indenrigsflyvning tilbage til Entebbe. Skulle I have en sen afrejse om aftenen, vil vi booke et dagsværelse på Protea Hotel ved siden af lufthavnen. 

 

Foreslået ophold

Klik på billedet for at se flere billeder

Dag 1 og 2 · Nilen · Wildwaters
Dag 3 og 4 · Murchison Falls NP · Nile Safari Lodge
Dag 5 og 6 · Kibale Forest · Primate Lodge
Dag 7 og 8 · Queen Elizabeth NP · Elephant Plains
Dag 9, 10 og 11 · Bwindi · Sanctuary Gorilla Forest Camp

Inklusiv

Pick up & drop off i Entebbe

Private guide og landcruiser

Ophold som anført med helpension

Drikkevarer i Murchison, Kibale og Bwindi

Alle park gebyrer

Chimpanse-og Gorilla-Permit

Bådture og game drives som anført

En-route frokost, vand og snacks

Eksklusiv

Internationale flyvninger

Afbestillings-og rejseforsikring

Visum

Andre drikkevarer

Drikkepenge

Valgfrie aktiviteter

Priser

Kontakt for tilbud.

1% af prisen går til en valgfri organisation.

Se organisationerne

Bestil et uforpligtende tilbud nu!

Alle vores tilbud er uforpligtende. Vælg standard, luksus eller lav en blanding mellem vores foreslået ophold.

Vi kan også sammensætte et unikt program til jer ud fra jeres behov og ønsker.

Bestil tilbud