Fra 49.000 kr.
16 dage · Pearl of Africa
På denne private rundrejse får I de mest eksklusive og vilde oplevelser i Uganda.
Jeres guide vil tage jer helt op i det nordlige Uganda til den åbne vildmark i Kidepo Valley National Park og helt ned i det sydlige Uganda til bjerggorillaerne i Bwindi Impenetrabel Forest.
Undervejs kan I se frem til vilde oplevelser til vands på verdens længste flod, maleriske naturlandskaber, et imponerende dyrerige i Murchison Falls-og Queen Elizabeth Nationalpark og chimpanse trekking i Kibale Forest. Vi har samlet alle de største oplevelser i én pakke – alt sammen et bevis på, hvorfor vi kalder Uganda for Afrikas perle.
SAFARI OVERSIGT
Dag 1 · Pick up i Entebbe
Dag 2 · Jinja
Dag 3 · Den hvide nil
Dag 4 · Sipi Falls
Dag 5 · Kidepo Valley Nationalpark
Dag 6 og 7 · Game drives
Dag 8 · Murchison Falls Nationalpark
Dag 9 · Game drives & bådtur
Dag 10 · Kibale Nationalpark
Dag 11 · Chimpanse Trekking
Dag 12 · Queen Elizabeth Nationalpark
Dag 13 · Game drives & bådtur
Dag 14 · Ishasha Sector & Bwindi Forest
Dag 15 · Gorilla Trekking
Dag 16 · Retur til Entebbe & drop off
Detaljeret Program
Dag 1 · Pick up i Entebbe
I ankommer til landet kendt som Afrikas perle eller rettere sagt Entebbe lufthavn, hvor I vil blive mødt af jeres private guide for rundrejsen. Allerede nu vil I kunne se Victoriasøen, kilden til den hvide Nil, og hvor de første oplevelser venter. Allerede ved ankomst kan I komme på en fredfyldt bådtur ud til Mabamba sumpen, som er hjem til intet mindre end et imponerende fugleliv og som vil begejstre enhver fugleentusiast. Det er blandt andet her, man kan opleve den meget sjældne træsko stork som en af de eneste steder i verden. Og allerede ved grænsen til sumpområdet vil I kunne få øje på forskellige kingfishers, fiskehejre, skarver og den majestætiske fiskeørn.
Efter en idyllisk kanotur omgivet af tusindvis af papyrus og liljer får I den perfekte start på det store eventyr, der venter jer, og måske vil I allerede nu gøre jer bekendt med, hvorfor alle kalder Uganda for Afrikas Perle.
Dag 2 · Jinja
Efter en god nats søvn ovenpå den lange flyrejse, er I nu klar til at starte rejsen for alvor.
I kører mod Jinja, den store ‘aktivitet-by’ for Nilen, med ankomst omkring frokosttid. Vejen dertil går gennem Ugandas hovedstad, Kampala, som giver jer et glimt af det travle og hektiske byliv. I vil dog opleve, at udenfor kampala, dominerer landbruget og består af små landsbyer, som giver en stor kontrast til den tætbefolkede storby.
Jinja er blandt andet kendt for sin historiske kolonial arkitektur, men mest af alt for sin placering på bredden af den hvide Nil. Den hvide Nil løber herfra og hele vejen op til middelhavet fra Egypten, og er dermed kendt for at være jordens længste flod med sin rækkevidde på 6,650 km.
I tilbringer de næste 2 nætter i byen, som giver jer en unik mulighed for at opleve Nilen på bedste vis.
140 km · 3 timer
Dag 3 · Den hvide nil
I har en sjov dag i vente. Med de mange vandstrømme og strømfald i Nilens lavvande, dannes de perfekte forhold til en sjov og udfordrende River Rafting fra level 1 til 5. Om I blot vil mærke gummibåden gynge lidt, når I paddler gennem de mindre strømfald, eller om det skal være det helt vilde, hvor båden kan vælte på hoved, er helt op til jer.
Mellem strømfaldene kan I slappe af på båden og nyde udsigten over flodens skønne natur og fugleliv samt de lokale landsbyer på bredden af floden. Hertil vil der også blive serveret frisk frugt som deres lokale bananer og ananas.
Foretrækker I alligevel en aktivitet i et roligere tempo, kan I også vælge en bådtur på floden (uden strømfald og uden risiko for at ryge i vandet) med rige muligheder for at opleve flodens magiske fugleliv, natur og lokalbefolkning. Her kan I se, hvordan de lokale fiskemænd fanger fisk, og hvordan folket benytter sig af Nilen til deres daglige gøremål, som til tøjvask og madlavning.
Efter en dag under den åbne himmel, kan I fejre “Surviving the Nile” med en varm middag på jeres lodge.
Dag 4 · Sipi Falls
Turen går nu videre mod Sipi Falls på foden af Mount Elgon, som også får jer et godt stykke tættere på jeres næste destination: Kidepo Valley i det nordlige Uganda. Jeres guide vil tage jer gennem det smukke og naturskønne område, hvor flere vandfald skaber det maleriske landskab. I vil passere de forskellige vandfald, herunder det 100 meter høje Sipi Vandfald. I vil også blive taget ind i de store grotter under vandfaldene, hvor det lokale folk boede i sin tid. Efter frokost vil I komme på en guidet community tour rundt i lokalområdet og blandt andet se og høre om kaffedyrkningen, området er kendt for.
200 km · 3,5 time
Dag 5 · Kidepo Valley Nationalpark
Efter en tidlig morgenmad fortsætter I mod Kidepo og kører gennem Karamojong-regionen, hvor Karamojong-folket stadig forbeholder deres kultur og arv.
I ankommer til Kidepo sen eftermiddag efter en længere køretur og kan nu nyde den betagende udsigt over de fjerne bjerge i det sydlige Sudan i horisonten.
425 km · 7,5 time
Dag 6 · Game drives
I vågner op på jeres lodge i et af de mest uspolerede vildmarker i Uganda og har de næste 3 dage til at udforske området.
I starter dagen med morgenmad og gør jer klar til dagens første game drive ude på den åbne savanne. Grundet sin fjerne lokation, er Kidepo Valley Nationalpark et af de mindst turistede områder og er samtidigt hjem til den største koncentration af rovdyr i landet, som blandt andet indkludere geparder, leoparder, løver, sjakaler og hyæner. I kan derfor se frem til at få de helt store og unikke oplevelser af Ugandas dyreliv helt for jer selv.
Efter frokost på jeres lodge, vil I køre på endnu et game drive gennem Narus Valley for at se store flokke af bøfler, elefanter, giraffer, zebraer og forhåbentligt også rovdyr.
Dag 7 · Game drives
I lægger ud med endnu et game drive på den 1400 km2 store savanne. Efter frokost vil I tilbringe resten af eftermiddagen og aftenen i landsbyen sammen med Karamojong-folket. De vil give jer et ægte indblik i deres rige kultur og tro og fortælle om deres liv og livstil, som også forklarer hvorfor deres stolthed forsinker dem i at tilpasse sig til den moderne tid og globalisering.
Dag 8 · Murchison Falls Nationalpark
I vinker farvel til et oplevelsesrigt ophold i Kidepo, da det er tid til at søge mod nye horisonter, og denne gang i Murchison Falls Nationalpark. Efter en længere, men smuk køretur i Ugandas nordlige landsdel med frokost undervejs ankommer I til Murchison Falls, hvor I straks vil blive introduceret til et nyt dyreliv samtidigt med, at I finder frem til jeres lodge. For at komme frem krydser I Nilen til den sydlige bred, hvor en episk udsigt over floden venter fra lodgens balkon.
I har resten af dagen til at slappe af og nyde jeres ankomst. Flere vilde oplevelser venter næste morgen.
375 km · 7,5 time
Dag 9 · Game drives og bådtur
Murchison Falls Nationalpark blev opkaldt efter “Murchison Falls” vandfaldene, som kendetegner Nationalparken. Dagen byder derfor både på safari oplevelser på land og til vands.
Selve parken er hjem til store flokke af elefanter samt en stor bestand af de sjældne Rothschild giraffer og mange forskellige antilopearter. I kan også være heldige at se rovdyr, som løver og leoparder. Alt er muligt når I køre ud på jeres første game drive i de tidlige morgentimer.
Om eftermiddagen efter frokost, sejler I igen ud på Nilen, som løber gennem parken og videre til Lake Albert. Her vil I sejle op ad floden og komme helt tæt på det berømte 49-meter høje Murchison vandfald. Udover det kraftfulde vandfald, vil I også kunne observere dyreliv langs bredden af floden.
Dag 10 · Kibale Nationalpark
Nu er det snart jungle-tid! Efter morgenmad fortsætter I nu rundrejsen længere sydpå, som tager jer ind i den vestlige del af Rift Valley langs Albert søen. Her vil I blive præsenteret for endnu et spektakulært naturlandskab med foto-stops og frokost undervejs. I ankommer til jeres lodge nær Kibale skoven sen eftermiddag, hvor I kan nyde udsigten over den tætte regnskov og den vilde kontrast til de åbne savanner.
350 km · 6,5 time
Dag 11 · Chimpanse Trekking
Det er tid til at sætte jeres fodspor i skovbunden og opleve en af de største ‘Wildlife-Encounters’, som man kan få. Chimpanse trekking står desværre lidt i skyggen for gorilla trekking, selvom det er en lige så rørende og vild oplevelse. Det er trods alt chimpanser, som vi deler mest DNA med, og med deres høje aktivitetsniveau, er et møde med vilde chimpanser både en utrolig fascinerende og sjov oplevelse, som nogen beskriver som at møde sine forfædre for første gang.
I står op før daggry, spiser morgenmad og gør jer klar til afgang. I skal nu videre til besøgscentret for chimpanse trekking i Kibale skoven, hvorfra jeres trek begynder. Her vil I møde resten af jeres gruppe og få tildelt en ranger, som skal lede jer til chimpanserne i den tropiske regnskov, hvor der desuden er hele 13 andre primater til stede samt hundredvis af forskellige fuglearter. Det gør det til verdens største koncentration af primater, som årligt tiltrækker mange biologer og forskere.
Chimpanse trekking tager mellem 3-4 timer (maks 1 time er tilbragt sammen med chimpanserne). Så når I vender tilbage til besøgscentret, er det tid til frokost som gør jer klar til næste aktivitet i Bigodi Swamps. Her vil I igen til fods komme ud på en eventyrlig vandretur med en lokal guide gennem sumpområdet via afmærkede stier og træbroer. Her får I den bedste mulighed for at se nogle af Ugandas mest ikoniske fuglearter, som den blå Turraco, den grå kronet cran (Ugandas nationalfugl) og store næsehornsfugle samt mange abearter som den sorte og hvide colubus abe, den røde colobus abe, den rødhalet abe og L’hoest aben.
Efter en oplevelsesrig dag er det tid til at slappe af med en god drink på jeres lodge efterfulgt af en velfortjent middag.
Chimpanse Trekking
Dag 12 · Queen Elizabeth Nationalpark
I skal nu videre til Queen Elizabeth Nationalpark. Efter morgenmad og check-out kører I afsted med jeres guide, men først vil jeres guide tage jer til de naturskønne kratersøer, som der kendetegner regionen. I fortsætter derefter på foden af Rwenzori bjergkæden, der sætter grænsen mellem Uganda og Congo, og inden længe står I på ækvator linjen midt i Queen Elizabeth Nationalpark. Køreturen udvikler sig til et game drive i parken, hvor jeres første dyremøde opstår. Herefter fortsætter I til Katwe Salt Lake, et spændende og historisk område, som skabte betydelige konflikter mellem kongeriger grundet den store salthandel.
105 km · 2 timer
Dag 13 · Game drives og bådtur
Endnu en dag dedikeret til Queen Elizabeth National Park. Dagen starter med et game drive, hvor I kører på udkig efter parkens imponerende dyreliv. Det inkluderer blandt andet store flokke af elefanter, giraffer, Kobs, vortesvin, hyæner, løver og leoparder, og igen et bred vifte af fugleliv på over 600 arter. Efter frokost kan I se frem til en fredfyldt safari på vand, når I sejler ud på Kazinga kanalen mod Edward søen, hvor en stor koncentration af dyrelivet holder til.
Hold øje med den majestætiske fiskeørn i de høje træer og flodheste i søens overflade.
Ved bredden kan I være heldige at se elefanter og bøfler, eller en krokodille som ligger og soler sig under den varme afrikanske sol.
Aftenen står på ren afslapning med middag på jeres lodge. Den perfekte måde at afslutte dagen efter de store oplevelser af Ugandas dyreliv.
Dag 14 · Bwindi Impenetrabel Forest via Ishasha Sektor
Turen går nu mod Bwindi Impenetrabel Forst – hjem til størstedelen af verdens bjerggorillaer.
I fortsætter endnu længere sydpå og gennem Ishasha sektoren i den sydlige del af Queen Elizabeth Nationalpark med tid til et game drive i området. Det er nemlig her, at I kan være heldige at se Ugandas berømte træklatrende løver, som bruger størstedelen af deres tid på dovne den af på en af de brede figentræ grene. Rammer I det rigtige tidspunkt, er det ikke svært at finde dem, da jeres guide kender deres territorium, og hvilke træer der er deres favorit.
I spiser frokost undervejs og fortsætter derefter videre til det grønne vulkanlandskab med ankomst til Bwindi om eftermiddagen.
175 km · 5 timer (eksklusiv game drive i Ishasha)
Dag 15 · Gorilla Trekking
Dagen er kommet hvor I skal finde frem til bjerggorillaernes naturlige levested. Måske er det dagen, I har set allermest frem til, og hvorfor I i første omgang valgte at rejse til Uganda.
Uganda, Rwanda og Congo er de eneste steder i verden, man kan opleve bjerggorillaer i sit naturlige levested. Og med Ugandas ihærdige indsats i at beskytte den truede art, er deres antal nu stigende, som gør Uganda hjem til størstedelen af bjerggorillaerne med et antal på 459 ud af 1063 bjerggorillaer i dag . 19 familier kan observeres af besøgende i Bwindi, men der findes langt flere som ikke er blevet registreret endnu.
Efter en tidlig morgen kaffe og varm morgenmad på jeres lodge, vil I blive kørt til startspunktet for gorilla-trekkingen. Her vil I blive mødt af jeres rangers som skal lede jer frem til den gorilla familie, I er blevet tildelt og skal besøge i dag. Som I vandrer afsted gennem den tropiske jungle stiger spændingen minut for minut lige indtil, at I når klimakset og står øje til øje med de enorme men fredelige gorillaer. I har en time til at observere deres menneskelige adfærd med god mulighed for at tage billeder og fange dette rørende øjeblik.
Efter et uforglemmeligt møde med “The King of the Jungle” vil et besøg hos det lokale Batwa folk give jer et helt ny billede af Bwindi Impenetrabel Forest.
Batwa folket, også kaldet Pygmæer, boede nemlig i harmoni med skoven og dens dyreliv, heriblandt også bjerggorillaerne. Nogle antropologer vurderer, at Pygmæ stammen som Batwa folket har eksisteret i de afrikanske skove omkring ækvator i 60.000 år eller mere. Bwindi har derfor ikke kun været hjem til dyr og primater, men altså også os mennesker.
I 1992 blev pygmæerne tvunget ud af skoven og har siden da boet i små landsbyer på grænsen til skoven. Det betød desværre, at mange endte i fattigdom og sult med den manglende evne til at klare sig i det moderne samfund. Men med hjælp fra NGO’er og turisme, opnår Batwa folket nu en økonomisk fordel ved at fortælle og dele deres historie om livet i deres tid i skoven.
Gorilla Trekking
Dag 16 · Retur til Entebbe og drop off
Efter store oplevelser i Bwindi Impenetrabel Forest, kan I nyde jeres sidste morgen og den enestående udsigt, inden turen går retur mod Entebbe. I stopper på vejen til frokost med tid til at tjekke et par butikker med lokale souvenirs og håndværk.
I kan også vælge at flyve direkte fra Bwindi til Entebbe med en kort indenrigsflyvning.
450 km · 8,5 time
Standard ophold
Klik på billedet for at se flere billeder
Opgraderingsmulighed
Klik på billedet for at se flere billeder
Inklusiv
Pick up og drop off i Entebbe
Privat guide og landcruiser
Standard ophold som anført med helpension
Gorilla- og Chimpanse Permits
Alle park gebyrer
Bådture og game drives som anført
Naturvandringer
En-route frokost, vand og snacks
Eksklusiv
Internationale flyvninger
Afbestillings-og rejseforsikring
Visum
Drikkevarer
Drikkepenge
Valgfrie aktiviteter
Priser
Lavsæson · 49.000 DKK · Højsæson · 49.000 DKK
Prisen er pr. person og baseret på 2 voksne i et dobbeltværelse.
1% af prisen går til en valgfri organisation.
Bestil et uforpligtende tilbud nu!
Alle vores tilbud er uforpligtende. Vælg standard, luksus eller lav en blanding mellem vores foreslået ophold.
Vi kan også sammensætte et unikt program til jer ud fra jeres behov og ønsker.
Bestil tilbud