Fra 7.200 kr.
4 dage · Etosha Gruppe Safari
Etosha National Park er berømt for at være en af de bedste naturreservater i Afrika – det er et paradis for dyreliv og støtter en af de vigtigste økosystemer på kontinentet.
Med 22.270 km2 er denne enorme park hjem for en imponerende koncentration af dyr, som både inkluderer det hvide og sorte næsehorn, løver, geparder, leoparder, elefanter, giraffer, adskillige arter af antiloper samt et mangfoldigt fugleliv på 340 forskellige arter – nok til at gøre enhver natur- eller dyreentusiast glad!
Og udover dette safarieventyr inkluderer turen også en nat i Swakopmund, hovedstaden for eventyr i Namibia, hvor I også vil besøge det beskyttede område kaldet Ramsar i Walvis Bay Lagoon med tusindvis af flamingoer.
Se frem til de mest farverige og vilde naturoplevelser på denne 4 dages gruppetur!
På denne safari forventes det, at alle deltagere hjælper til med lette køkkenopgaver.
SAFARI OVERSIGT
Dag 1 (Tir) · Pick up i Windhoek & afsted til Etosha Nationalpark
Dag 2 (Ons) · Etosha Nationalpark
Dag 3 (Tor) · Afsted til Swakopmund
Dag 4 (Fre) · Drop off i Windhoek
Detaljeret Program
Dag 1 (tirsdag) · Afsted til Etosha Nationalpark
Turen starter ved Chameleon Backpackers hvor I og resten af gruppen mødes med jeres guide til en kort intro til safarien. Hvis I ikke bor på Chameleon Backpackers, vil I blive hentet fra jeres hotel kl. 7.15, og blive kørt dertil.
Efter afgang gør I et hurtigt stop i byen Otjiwarongo, hvor jeres guide vil handle de sidste madvarer til turen og hente jeres frokost. I fortsætter derefter mod Etosha, og kan nyde jeres frokost undervejs, mens I kører gennem Namibias imponerende røde ørkenlandskaber.
Allerede ved ankomst kommer I på jeres første game drive gennem parken med besøg ved vandhuller i håb om at spotte en løve eller to blandt andet vildt som zebraer, giraffer, elefanter, næsehorn og antiloper. Lige før solnedgang ankommer I til jeres lodge, Halali, hvor I kan friske jer op på jeres værelser med eget badeværelse samt kaffe- og te-faciliteter.
Mens aftensmaden bliver tilberedt over åben ild, kan I besøge lodgens lokale og oplyste vandhul, som tit får besøg af områdets vilde dyr.
Pension · frokost og aftensmad
500 km
Dag 2 (onsdag) · Etosha Nationalpark
I lægger ud med et game drive fra morgenstunden i takt med, at solen står op, og mens rovdyrene stadig er aktive. I kører derefter mod det imponerende Etosha Pans “The Great White Place”, hvor I får muligheden for at komme ud af bilen og opleve denne 4.500 km2 store saltvandsørken til fods. I fortsætter jeres game drive og kører forbi flere vandhuller på udkig efter “The Big Four”: Løver, elefanter, leoparder og næsehorn.
Efter frokost er det tid til jeres sidste game drive, hvor I krydser parken, og fortsætter ind i Okaukuejo. Her venter der flere dyremøder ved nogle velkendte vandhuller.
Lige før solnedgang kører I videre til jeres næste lodge lige udenfor parken i naturskønne omgivelser. Her skal I bo på Etosha Village i komfortable twin-værelser med eget badeværelse. Aftensmaden vil blive serveret af jeres guide.
Pension · morgenmad, frokost og aftensmad
200 km
Dag 3 (torsdag) · Afsted til Swakopmund
Dagen starter med endnu en tidlig morgen med morgenmad og afgang fra jeres lodge kl. 7.30. I dag går turen videre mod Swakopmund med en rute gennem det dramatiske og smukke Damaraland-landskab. Her får I også mulighed for at møde de vidunderlige Himba- og Damara-kvinder, som sælger deres håndlavede kunst og værker for at forsørge familien. Bagefter kan I nyde en let frokost serveret på vejen i skyggen af Namibias højeste bjerg, The Brandberg.
I kører også ned til Skeleton Coast, som er kendt for sine forfaldne skibsvrag.
Det giver jer en ankomst til Swakopmund sent om eftermiddagen med tid til at opleve denne maleriske kystby til fods.
Om aftenen kan I spise på en af byens gode restauranter, enten på egen hånd eller med gruppen (på egen regning).
Pension · morgenmad og frokost
550 km
Dag 4 (fredag) · Tilbage til Windhoek & drop off
I spiser morgenmad på jeres hotel og har morgenen fri til at opleve området.
Det kunne for eksempel være quad biking eller sandboarding i ørkenen bag jer eller en hvalsafari i havet foran jer (sæsonbestemt). For fugleentusiaster vil jeres guide med glæde køre jer til Walvis Bay, hvor I kan se flamingoer i tusindvis i Walvis Bay-lagunen. Dette er et beskyttet Ramsar Site for fugle.
Bagefter kan I også besøge Dune 7, som er den største klit i området. Det giver jer oplevelsen af sand og hav, der mødes langs kystlinjen.
Lige før frokost kører I tilbage mod Windhoek med en let frokost serveret på vejen.
I gør et hurtigt stop ved Okahandja Wood Carving marked, hvor I kan gøre et godt souvenirkøb af lokale varer og udskæringer fra kunstneren selv.
Efter en god handel bliver I kørt tilbage til Windhoek og sat af ved Chameleon Backpackers eller efter ønske.
Pension · morgenmad og frokost
500 km
Denne tur kan også slutte i Swakopmund med mulighed for at deltage i Sossusvlei-gruppeturen.
Ophold på turen
Klik på billedet for at se flere billeder
Inklusiv
Pick up & drop off i Windhoek
Transport i safari bil (pop-up tag, USB oplader)
Engelsktalende guide
1 nat på Halali Lodge (twin room med eget badeværelse)
1 nat på Etosha Village (twin room med eget badeværelse)
1 nat på Hotel A La Mer (twin room med eget badeværelse)
Måltider som anført i program
Game drives i Etosha National Park
Besøg til Walvis Bay Lagoon og Dune 7
Eksklusiv
Internationale flyvninger
Afbestillings-og rejseforsikring
Første nat i Windhoek
Andre aktiviteter
Priser
Lavsæson · 7.200 kr. · Højsæson · 7.200 kr.
Prisen er pr. person og baseret på 2 voksne i et dobbeltværelse.
1% af prisen går til en valgfri organisation.
Bestil et uforpligtende tilbud nu!
Alle vores tilbud er uforpligtende. Dette er en gruppesafari, som afgår hver tirsdag med fast ophold.
Vi kan også sammensætte et unikt program til jer ud fra jeres behov og ønsker.
Bestil tilbud